Kø ved Lanternen, da testcenter åbnede, mandag
Budskabet om, at det stadig er vigtigt at lade sig teste, ser ud til at være blevet hørt
Selv om nedlukningen af Vesthimmerlands Kommune nu er ophævet, fortsætter den massetest, som blev igangsat, da regeringen lukkede Nordjylland ned.
I Løgstør gik man i gang med at teste, søndag, og Region Nordjylland har på forhånd klart meldt ud, at det stadig er vigtigt at lade sig teste.
Det budskab ser det i høj grad ud til, at lokalbefolkningen har taget til sig.
I hvert fald var der tydeligvis mange, der havde bestilt tid, da testcenteret i Idræts- og Kulturcenter Lanternen åbnede mandag formiddag.
Køen startede uden for, men var i øvrigt hurtigt afviklet, og de testede var hurtigt ude igen. Klar til at tage fat på ugens øvrige udfordringer.