Billede beskrivelse

Kø ved indgangen da biblioteker genåbnede

Lånerne i Rebild har i den grad savnet deres lokale biblioteker

20. maj 2020 kl. 18.27

Det fremgik med al ønskelig tydelighed, da bibliotekerne mandag 18. maj åbnede igen efter flere måneders corona-lukning.

- Vi har oplevet det som en forrygende start. Folk er strømmet til og har været så glade for, at bibliotekerne igen er åbne. Vi har virkelig været savnet, konstaterer biblioteksleder Lone Skov.

Billede beskrivelse

Alene mandag kunne kommunens fire biblioteker i Støvring, Skørping, Terndrup og Nørager tilsammen registrerere knap 700 besøgende, og flere steder var der lange køer ved indgangen, da bibliotekerne genåbnede.

- Så, ja. Det var lidt som en festdag. Også for personalet, som havde glædet sig helt vildt til igen at komme på arbejde igen og gense de mange lånere og få bøgerne i hånden, bemærker Lone Skov.

Bibliotekerne er foreløbig kun åbne i den betjente tid, hvor der er personale tilstede - og i hele maj måned er der frit lejde til at aflevere bøger og blade uden gebyrer.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste