Klubmestre kåret i golfklub
ROLD: Rold Skov Golfklub har kåret årets klubmestre.
Allerede fredag blev den første klubmester fundet på klubbens Par 3-bane.
Hele fire spillere: Eigil Bach, Bent Pedersen, Kjell Kongsvang og Henrik Guldborg klarede de seks huller i 20 slag, og der måtte hele fire omspilshuller til, før Henrik Guldborg kunne kalde sig klubmester efter et sandt mesterput.
Kjell Kongsvang, Bent Pedersen og Eigil Bach blev hhv. nr. 2, 3 og 4, og så var klubmesterskaberne ellers skudt i gang.
Især i rækken for Veteran Herrer var der spænding. Her måtte Børge Pedersen og Ole Uhrenholt ud i omspil, inden Børge Pedersen i sidste ende trak det længste strå og blev klubmester.
De øvrige klubmestre blev:
Herresenior: Nikolai Werner Jensen 229 slag.
Damesenior: Lisa Kjær 196 slag.
Mid-age Herrer: Peter Andersen 155 slag.
Old Boys: Jan Maarup Madsen 183 slag.
Stableford Junior: Oliver Nysom Jensen 71 point.
Stableford m/k: Jens Skødt Larsen 66 point.