Billede beskrivelse

Kirkekor giver koncert på havnen

23. august 2018 kl. 07.00

Als-Øster Hurup Kirkekor der hver aften i juli måned har sunget til de overordentligt velbesøgte, fælles aftensange - hvor mere end 1.100 sangglade mennesker sang med på den danske sangskat - starter sensommer-aktiviteter med koncert på Øster Hurup Havn.

- I 2017 kom ’Projekt Elverskud på Nørlund Slot’ i vejen, men i år genoptager koret den smukke sensommertradition.

Fredag aften 24. august foregår det - ifølge annoncen - på Restaurant Neptuns terrasse, altså lige mens solen går ned - og med et blandet program af danske sommersange, der passer til årstid, sted og stemning.

Der er selvfølgelig gratis adgang - og Restaurant Neptun har igen lovet at holde åbent for både tørt og vådt, både under og efter koncerten, så ingen skal sidde tørmundet og lytte til koret. Man er dog velkommen til blot at lytte, der er ingen købetvang!

Så kom og nyd solens sidste stråler over Kattegat, bølgernes blide skvulpen - og korets smukke stemmer. Hvis det imod forventning bliver dårligt vejr, trækker vi inden døre i Havnens Fælleshus. Der er gratis adgang.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste