Kender du dit blodtryk
Hver tredje kvinde kender ikke sit blodtryk. Er du en af dem? Kom ned i Matas i Hadsund tirsdag 15. august - her kan du møde Hjerteforeningen, der helt gratis måler dit blodtryk.
Knap en million danskere lider af forhøjet blodtryk - men flere end 280.000 er slet ikke klar over, at de befinder sig i en situation, der på sigt kan være livstruende. Mange kan nemlig leve med forhøjet blodtryk i mange år uden at opdage det. Det er farligt, for forhøjet blodtryk øger risikoen for at blive ramt af en blodprop i hjertet.
Derfor inviterer Matas og Hjerteforeningen nu til gratis blodtryksmåling.
- Siden vi indledte samarbejdet med Matas i 2007, er antallet af kvinder, der dør af en hjerte-kar-sygdom, faldet med 28 %. Det synes vi er både fantastisk og livsbekræftende for den videre kamp for kvinders liv og sundhed, fortæller Hjerteforeningen.
Butikschefen i den lokale Matas tilføjer; Faktum er, at der fortsat dagligt dør 16 kvinder af en hjerte-kar-sygdom - det vil vi kæmpe videre med at nedbringe. Det gør vi bl.a. ved at invitere alle til at få målt blodtrykket samt ved at sælge støttearmbånd, som sikrer midler til øget forskning.
Der skal ikke bestilles tid til den gratis blodtryksmåling, du møder bare op - og mænd er selvfølgelig også velkomne.
Tip en 3’er og vind lækre præmier
Udover at passe på din sundhed kan du ved blodtryksarrangementerne tippe en 3’er.
Når du afleverer din besvarelse, deltager du i konkurrencen om en lækker kurv med produkter fra Plaisir til en værdi af 1.000 kr.
Vidste du ...?
Symptomerne på blodprop i hjertet er:
Smerter eller ubehag i brystregionen, der opleves som en trykkende eller en strammende fornemmelse.
Trykken eller lette smerter nederst i brystkassen eller øverst i maveregionen.
Smerter eller ubehag i arme, mellem skulderbladene, i nakke og kæbe, Åndenød, Hjertebanken, Svimmelhed, kvalme eller opkastning, Koldsved og Usædvanlig mathedsfølelse