"Kandis" i Hadsund
Kandis, Danmarks mest populære danseorkester kommer til Hadsund lørdag 22. september, hvor de giver koncert i Hadsund Hallerne.
- Kandis spiller for fulde haller over det meste af landet. De har spillet op til fest og dans, med gode melodier og festligt humør. De får dig til at glemme hverdagens trummerum og får sveden til at pible frem fra på panden når du bevæger dig ud på dansegulvet og derfor kommer de tilbage til Hadsund, oplysere halinspektør Søren Hjelm Hansen.
Hadsund Hallerne, Assens Hallen og Event Hadsund invitere til Kandis koncert igen i år med alt hvad der hører med. Du kan købe buffet, dessert, øl, vand eller møde op når Kandis går på scenen, det er fuldstændig op til dig.
- Vi skal nok sørge for en fed aften med masser af dejlig musik og med rig mulighed for at danse til musikken leveret af Kandis, slutter Søren Hjelm Hansen.