Jutlander Bank står ved sine sponsoraftaler. Uanset at de i de seneste måneder har været småt med eksponeringen, forsikrer ordførende direktør, Per Sønderup. Privatfoto
Jutlander står ved sine sponsorater
PENGE: Banken betaler fortsat støtte til frivillige foreninger og klubber
MARIAGERFJORD: En række foreninger oplever for tiden, at sponsorer er begyndt at trække sig.
Det sker, fordi corona-nedlukningen forhindrer sponsorerne i at få den eksponering, de betaler for.
- Men sponsor-indtægten fra Jutlander Bank behøver de ikke at være bekymrede for, lyder den beroligende melding fra ordførende direktør Per Sønderup.
- Vi fortsætter vores aftalte sponsorater i alle de frivillige foreninger og klubber, som banken har en sponsoraftale med, forsikrer han.