Juniorklub 41 på tur med Water og Wellness i højsæde
Mandag 25. oktober kl. 14.00, var 41 spændte børn fra Hadsund Juniorklub klar til en fantastisk dag, som skulle tilbringes i Randers vandland med efterfølgende spisning i Wellness.
- Tiden gik hurtigt med sang og god stemning i bussen og kl. 14.45 ankom børnene til Randers, hvorefter det gik løs, fortæller ungdomsskoleleder Lars Otte Koefoed, og nu kom der for alvor fart på: Hvem kunne køre hurtigst i vandrutsjebanen, imens andre nød en afslappende stund i boblebadet og andre ude i det den udvendige pool.
Og da klokken var 16 var alle klar til mad og med sultne maver indtog vi stedets cafe, hvor der blev spist så vi alle nærmest trillede derfra.
- Det er en ren fornøjelse at tage børnene med på sådan en tur. Selvom vi er på udebane, oplever vi kun børnene fra deres bedste side, udtaler klubkoordinator Erik Fynbo. Det blev en super dag - en stor ros til Tanja og Andreas fra juniorklubben, som også var taget med på turen. Dagen gik stærkt og vi var tilbage i Hadsund igen kl. 17.30, hvor børnene var glade og trætte efter en rigtig god dag.
- Hadsund juniorklub elsker at gøre noget ekstra for vores børn, og det er absolut ikke sidste gang vi tager på tur, vi har snakket om måske at tage til Leos legeland i Aalborg, slutter Erik Fynbo fra Hadsund Juniorklub.
- Og forhåbentlig bliver det en lige så stor succes, som den netop overståede tur til Randers, slutter Lars Otte Koefoed.