Julehygge på museet

19. november 2017 kl. 08.20

Søndag 26. november skues der op for julestemningen i Hadsund Egnssamling og Møllehistorisk Samling i Hadsund.

Nisserne har indtaget Møllehistorisk Samling, og børn der kan finde de mange drillenisser, hønisser, grødnisser og møllenisser vinder lidt godt til ganen. Man kan også få en god historie, når møllenissen fra Havnø Mølle læser julefortællinger.

Man efterfølgende kan man gå på opdagelse i udstillingerne i Hadsund Egnssamling, hvor stuerne i dagens anledning er pyntet op med historisk julepynt fra forskellige tidsaldre. Der er også mulighed for at blive klogere på andre historiske juletraditioner i særudstillingerne om adventskranse og julemærker, der er lavet af Hadsund Lokalhistoriske Arkiv.

Hele dagen er der aktiviteter for børn - man kan fx lave en juledekoration, kværne mel med håndkraft eller konkurrere om kendskabet til de forskellige kornsorter. I museumsbutikken kan man finde lækre julegaver, og på gårdspladsen er der juletræssalg. Der er selvfølgelig også mulighed for at nyde æbleskiver, gløgg og kaffe.

Hadsund Lokalhistoriske Arkiv holder ekstraordinært åbent hele dagen, og man er velkommen til at lægge vejen forbi lokalerne på museets første sal.

Fri entré.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste