John Mogensen sætter fut i Seniorbiografen
Den nye film om den populære sanger John Mogensen er et tilløbsstykke i Seniorbiografen i Skørping, der allerede har lavet to ekstraforestillinger.
- Der er så godt som udsolgt til Danmarkspremieren den 8. marts om formiddagen, og der er også allerede solgt mange billetter til den ekstra forestilling om eftermiddagen. Der er derfor arrangeret endnu en ekstra forestilling onsdag den 14. marts. Foreløbigt har tre pensionistforeninger og seniorklubber meldt deres ankomst til filmen, fortæller Erling Junker Holst.
Der skulle vente en rigtig god oplevelse med "Så længe jeg lever", hvor Rasmus Bjerg har hovedrollen som John Mogensen, mens Helle Fagralid spiller hans kone Ruth. Filmen er instrueret af Ole Bornedal, der slev beskriver filmen som "enormt rørende og bevægende, og som ikke kun handler om John Mogensen, men os allesammen".
John Mogensen var kun 48 år, da han faldt død om på et værtshus.