Billede beskrivelse

Jagtgudstjeneste i Gl. Skørping Kirke

15. november 2017 kl. 06.00

Søndag den 19. november klokken 16.00 blæses der til jagtgudstjeneste i Gl. Skørping Kirke for jægere og andet godtfolk, der sætter pris på en stemningsfuld gudstjeneste, mens mørket falder på udenfor.

Kirken er pyntet i jagtens tegn og Skørping Jagthornsblæsere spiller enkelte jagthornssignaler og musikstykker i løbet af gudstjenesten. Præst er Sanne Birkely Sørensen.

Skørpingblæserne er en nystartet jagthornsgruppe, der under Peter Aldahls ledelse får deres debut denne eftermiddag.

Efter gudstjenesten bydes på en let vildtanretning. Arrangementet holdes i samarbejde med Skørping Jagtforening og menighedsrådet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste