Info om din nye lokalavis
Få svar på dine spørgsmål om lokalavisen efter ændringerne den 1. marts.
Nordjyske Lokalmedier styrker det digitale fokus for at sikre fremtidens lokaljournalistik.
Det betyder konkret, at:
- De tre Aalborg.nu-aviser er blevet til én samlende LigeHer.nu Aalborg-avis.
- Oplandsavisen Brønderslev og Ugeavisen Dronninglund/Hals er blevet til LigeHer.nu Brønderslev.
- Skagen Onsdag, Sæby Folkeblad og Lokalavisen Frederikshavn er blevet til LigeHer.nu Frederikshavn.
- Hirsthals/Bindslev Avis, Løkken Folkeblad og Vendelbo Posten er blevet til LigeHer.nu Hjørring.
- Ugeavisen Fjerritslev/Brovst og Lokalavisen Aabybro/Pandrup er blevet til LigeHer.nu Jammerbugt.
- Morsø Folkeblads Ugeavis, Thylands Avis og Thisted Posten er blevet til LigeHer.nu Thy-Mors.
- Hadsund Folkeblad og Hobro Avis er blevet til LigeHer.nu Mariagerfjord.
Får jeg stadig leveret min lokalavis i postkassen?
Vi husstandsomdeler fortsat lokalaviserne helt gratis langt de fleste steder i Nordjylland, hvilket fremgår af kortet herunder.
Hvor finder jeg lokalavisen, hvis den ikke husstandsomdeles i mit område?
Lokalavisen husstandsomdeles fortsat gratis langt de fleste steder i Nordjylland. Visse steder er husstandsomdeling dog ikke rentabel. Her tilbyder vi i stedet mulighed for at afhente lokalavisen på udvalgte udleveringssteder.
Se listen over udleveringssteder her.
Kan jeg læse e-avisen online?
Det er også muligt at læse e-avisen online hver onsdag morgen på ligeher.nu/lokalaviser.
Kan jeg stadig læse lokale nyheder online?
Vi dækker naturligvis fortsat hele Nordjylland med lokale nyheder på ligeher.nu, som opdateres hver dag, hele ugen.
Er det muligt at få tilsendt de lokale nyheder på mail?
Det er selvfølgelig muligt at tilmelde sig det lokale nyhedsbrev på ligeher.nu/nyhedsbreve – helt gratis.
Hvordan kontakter jeg redaktionen?
Du kan altid tippe redaktionen med artikler, input eller pressemeddelelser på lokalmedier@dnmh.dk.