Billede beskrivelse

Indvielse af ny børne- havebygning i Norup

31. august 2017 kl. 06.10

Den nye bygning ved Vindblæs Friskoles børnehave er nu taget i brug, og der vil blive en officiel indvielse af bygningen fredag 8. september, hvor der også vil være mulighed for en rundvisning på skolen.

- Det er blevet en rigtig dejlig bygning helt i tråd med det udeliv, som Frimærket bygger sit koncept på. Der er stor efterspørgsel efter pladser i børnehaven, så hvis man påtænker brug af Frimærket, vil det være en god ide at blive skrevet op, siger skoleleder Niels Jørgen Sloth.

I forbindelse med udvidelsen er der ansat en pædagog og en medhjælper mere, så vi stadig kan have en rigtig god normering, som kommer børnene til gode.

Det at have en børnehave tilknyttet skolen mærkes især, når børnene begynder i nulte klasse. De har i løbet af foråret været mere og mere på skolen, så det er helt naturligt for dem her efter sommerferien at tilbringe al deres tid på skolen og i fritidsordningen.

Det er ikke bare udeliv i og omkring Frimærket, men børnehaven benytter ofte skolens bus til at komme rundt i landskabet, stranden, skoven, legepladser og til fødselsdage. En bus, der inden denne sæson er tjekket helt igennem, så den til fulde lever op til den krævede sikkerhed.

Af nye tiltag på Vindblæs Friskole kan nævnes "tolærerordningen". En ordning til glæde for både elever og lærere, der giver god mulighed for sparring om både undervisningen og eleverne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste