Ildsprudlende ende på sprogdag

25. maj 2018 kl. 14.11

SKØRPING: På en solrig torsdag foran Skørping Idrætscenter mødtes 230 forventningsfulde børn og voksne. De var kommet for sammen at afslutte et tougers sprogforløb om de fire grundelementer ild, luft, vand og jord.

Vuggestuebørnene og børnehavebørnene fra Børnehusene i Skørping, førskolegruppen fra Skørping SFO samt 0. årgang fra Skørping Skole kom alle dekoreret som de forskellige elementer.

Christian Norvig fra Rebild Kulturskole stod for historie og musik sammen med hunden Tjavs og Tjavs’ ven, Lille Lilla, og så gik den fælles jagt på de fire grundelementer. Sangen "Stop, stop et stoppested" var blevet øvet alle steder, for uden bussen kunne Tjavs ikke komme ud at lede efter de fire elementer.

Da de var fundet, skulle grupperne følge hver deres spor markeret med deres element.

For enden af sporene stod ildkunstnere fra Hobro, tilhørende middelaldergruppen "Reb og rødder", klar til at underholde med svingende ild.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste