Billede beskrivelse

I skovens dybe stille ro i Rostrup

25. august 2017 kl. 06.00

Atter kalder Rostrup menighedsråd til friluftsgudstjeneste i Egelund - den yndige lille skov, der ligger på vejen til Astrup. Der vil være sørget for borde og bænke samt teltdug i tilfælde af vådt vejr, og menighedsrådet vil sørge for lækker aftensmad til alle der møder frem.

Det er på søndag den 27. august, hvor arrangementet starter kl. 15.00 ved Rostrup kirke. Her vil en kendt guide vil stå klar til at følge de fremmødte ned over engdraget bag kirken, hen over den fine bro og op igennem skoven, for til sidst at føre alle ned til teltet, hvor man får lejlighed til at få vædet ganen og hvilet de trætte ben.

Selve gudstjenesten starter kl. 16, og musikken leveres i dagens anledning af harmonikaspilleren Bruno Borella, som vil ledsage salmerne, og uden tvivl spille dejlig diner-musik under spisningen.

Menighedsrådet håber på smukt vejr til dette hyggelige arrangement, hvor alle er velkomne!

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste