Hvor er vi heldige at bo i dette smørhul...
Smukke farver dominerer naturen, inden de sidste blade blæser af træerne
Solen skinnede dejligt fra morgenstunden på den sidste dag i oktober.
Efteråret har nu for alvor holdt sit indtog, og de smukke farver i naturen træder mere og mere frem.
En tur ud i naturen lige nu er anderledes, og inden vi ved af det. kommer efterårsstormene og blæser de sidste blade af træerne.
Løgstør Skov og hele området langs Frederik d. VII’s Kanal til Lendrup ligger netop nu hen i al sin farvepragt, og Vilsted Sø og Trend Skov - ja, hele området byder på en flot oplevelse.
Her på siden er naturen fanget i de smukke farver, den har lige nu - i området lige omkring os.
Hvor er vi heldige at bo i dette smukke smørhul.....