Hvilsom har fået en ny greve

God opbakning til den årlige landsbyfest

15. august 2018 kl. 12.51

HVILSOM: Igennem 20 år har det nu været tradition med en årlig landsbyfest i Hvilsom - og lige så længe er der hvert år blevet udnævnt en ny greve, en grevinde eller et grevindepar.

I år var det det Peter Højbjerg, der blev udnævnt til greve, og han var tydeligvis rørt over at få tildelt titlen.

- Peter er en person, som gør mange ting for byen.

- Man skal ikke spørge ham to gange om hjælp, så stiller han op uanset hvad. Derfor er det også helt fortjent, at det i år var Peter, som blev udnævnt som ny greve i Hvilsom, fremhæver formand for Hvilsom Beboerforening, Karina Dalum.

Landsbyfesten i Hvilsom var i år ændret en smule i forhold til tidligere, idet programmet var kortet ned fra tre til to dage.

Det var dog ikke noget, som kunne mærkes på antallet af deltagere.

Der var generelt stor opbakning til aktiviteterne.

Således var 110 med til bankospil fredag aften, og lige så mange var lørdag samlet til fælles morgenbord.

Derudover bød programmet bl. a. på høst- og loppemarked, krolfturnering, bondedyst og menneskebordfodbold, og Aalestrup Brandvæsen bidrog til underholdningen ved at klippe en bil op,

Til slut var der lørdag aften familiefest - igen med over 110 deltagere.

- Familieaftenen var et nyt koncept, og med så mange deltagere kan det vist kun betegnes som en succes, konstaterer Karina Dalum

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste