Hun skal afløse Pernille Vigsø Bagge

LØGSTØR: Sognepræst Anne Christine Benner er pr. 1. maj 2022 ansat i en tidsbegrænset stilling som 80 procent sognepræst i Løgstør-Aggersborg-Kornum-Løgsted Pastorat. Ansættelsen er som vikar for Pernille Vigsø Bagge, der fornylig blev valgt som formand for Præsteforeningen.

Anne Christine Benner er ansat som sognepræst i Løgstør-Aggersborg-Kornum-Løgsted Pastorat, Vesthimmerlands Provsti, så længe Pernille Vigsø Bagge er formand i Præsteforeningen.

Anne Christine Benner er allerede et kendt ansigt i pastoratet, idet hun har været konstitueret som sognepræst der siden den 1. januar 2022.

Den nye præst er vokset op i Sdr. Rind uden for Viborg.

Hendes morfar var præst og min mormor organist, så hun har været vant til, at kirken har været der som noget helt selvfølgeligt.

- Det er ikke fordi, der er blevet talt så meget teologi i min familie, mere om samfund og politik. Det ser jeg i dag som en værdi, fordi kristendommen, som jeg forstår den, vil have os til at tage stilling til det, der sker omkring os, og hjælpe os til at engagere os i vores omverden, siger Anne Christine Benner til Viborg Stifts hjemmeside.

Her afslører hun, at hun blev præst ad omveje.

- Egentligt var jeg, da jeg begyndte på universitetet, meget lidt målbevidst. Litteratur og filosofi interesserede mig og de store eksistentielle spørgsmål. Da jeg var færdig med universitetsstudiet, måtte jeg træffe et valg. Jeg bestemte mig for, at det var forsvarligt at prøve at blive præst, fordi jeg er et bekendende menneske og fordi jeg er overbevist om, at vi har brug for at høre evangeliet.

- På nogle måder kan jeg godt tænke, at der måske er blevet en mindre forståelse for, at vi er åndelige væsner, der har brug for at tænke over og tale med hinanden om, hvad sandhed og mening er. At være menneske er at være under tilblivelse. Tror vi, at alt er måleligt og vejeligt, er der meget, der kan forsvinde for os og blive én-dimensionalt og livssnævert, siger den nye præst, som afslører, at det som hun holder mest af som præst er nærmest at leve af menneskers tillid.

- Det slår mig ofte, hvor utroligt det er, at mennesker på den måde kan lukke én ind i deres liv. Det synes jeg er en meget stor ting. Ud af den ærlighed viser der sig en sandhed om mennesket, som også er menneskets skønhed. At vi er afhængige af medfølelse og kærlighed og at vi bærer denne længsel i os til at være noget for andre.

- Og så holder jeg også af friheden i mit arbejde. At jeg kan bruge det, som jeg naturligt og i kraft af interesse har med mig som en hjælp til at folde det ud, som evangeliet handler om.