Hornum IFs efterår endte bedre end forventet.
Livet her

Hornums helte er tilbage i serie 2

03. december 2022 kl. 09:03

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med træner Johnny Nielsen fra Hornum IFs nyoprykkede serie 2-hold. 

Levede jeres efterårssæson op til de forventninger som du og klubben havde og hvad kunne I potentielt have gjort anderledes?

- Næ - efteråret gik bedre end forventet/frygtet... Dermed sagt, så var der ikke det store vi kunne have gjort anderledes/bedre. Vi fik ikke trænet nævneværigt, inden vi startede efteråret grundet den i min optik alt for tidlige sæsonstart, og det vakte stor bekymring med en smal trup, der ville kunne rammes hårdt af overbelastningsskader. Vi måtte sidde et par runder over i starten for at få alle hjem fra ferie og åbnede efteråret mod modstandere, der havde 2-3 kampe i benene - så det var direkte fra liggestolen og ud på kampbanen. Det gik altsammen, men kunne let have tippet den anden vej...

Samt hvilke 3 ord føler du så passer bedste på denne generelt set og hvor endte i henne i tabellen?

- Vi holder vores nøglespillere nogenlunde skadesfri - utroligt vigtig da truppen var sårbar ift. fravær af bærende spillere. Stærk offensiv: Specielt en "genfødt" Philip "Pippo" var forrygende i en ny rolle med masser af mål til følge. Føler vi fandt en ok koncept der virkede ift. at det var S3 og ikke S2 - altså at vores tilgang blev mere offensiv end vanligt .Bredere trup: Vi fik et par ekstra mand igang hen over efteråret hvilket gjorde at der faktisk kom lidt kamp om pladserne, og at vi fik løftet træningsfremmødet til et fornuftigt niveau.

Når du ser på jeres pointhøst og placering i tabellen, føler du så at de 2 ting stemmer over ens?

- Ja det føler jeg. Der var et par svipsere - det skal medgives, men synes vi fortjente førstepladsen, og synes vi gør det med et offensivt udtryk, som jeg synes klædte os.

Hvilket hold så du som rækkens mest positive overraskelse og hvorfor vælger du at pege på dem?

- Lidt frækt kunne jeg pege på os selv for det lå ikke i kortene at vi ville rejse os så hurtigt - og så klart som vi gjorde. Ros til holdet for at rejse sig efter et svært forår med megen modgang. Men ellers vil jeg som et positivt indslag pege på Fjordsiden, som jeg syntes strikkede en god sæsonafslutning sammen efter at være kommet lidt skævt i gang. Suldrup præsterede en top 2 som forventet, så det overraskede mig ikke - heldigvis kunne vi holde et ellers stærkt hold bag os så vi slap for play-off.

Som regel er der også et hold der har haft en sværere sæson end forventet, hvem havde du forventet at se højere i tabellen?

- Det er lidt svært at pege nogen ud. Der var en del Aalborg hold i puljen som var alt fra 2 til 4 hold i deres respektive klubber. Om de har præsteret bedre end dårligere end forventet skal jeg ikke kloge mig på.

Hvis du skal se overordnet på jeres række, hvordan vil du så beskrive det niveau, der har været i rækken og er du overrasket over dette?

- Tror bestemt der er puljer der har været stærkere end vores hvor der groft sagt egentligt kun var 2-3 hold, der kunne løfte sig over middelmådigheden. Det er ikke sagt i arrogance, men det virker bare på mig som om, at f.eks nabokredsen med Rosendal og Doense var stærkere end vores. Derfor skal vi heller ikke tro, at vi nu er Champions League klar - men derimod være med på at der venter hårdt arbejde forude, om vi skal holde på i S2 til foråret.

Følg Seriesport.nu på https://www.facebook.com/seriesportnu

Seriesport.nu
Annonceret indhold

Nyeste