Højskoledebat a la Alternativet
STØVRING: Alle partierne i Rebild Kommune vil blive udfordret på Den gamle Højskole i Støvring.
Det har Alternativet i Rebild bestemt sig for ved at holde en lidt anderledes debataften, hvor borgere i alle aldre inviteres til aktivt at deltage i debatten.
Det foregår tirsdag 7. november kl. 19-21.
Ledelses- og organisationskonsulent Jens Hørning Jørgensen fra Aalborg skal lede aftenen og udfordre politikerne ved hjælp af udsagn fra gæsterne. Kandidaterne skal svare ja, nej eller ved ikke på udsagnene, hvorefter en nærmere dialog også med gæsterne gerne skal udvikle sig.
Kandidaterne vil dog både indlednings- og afslutningsvis få nogle få minutter til at fremføre deres kæpheste.
Den traditionelle højskolekaffe suppleres med mulighed for køb af økologisk øl og sodavand.
Forperson for Alternativet Rebild, Susanne Zimmer, er glad for, at alle de opstillede 11 partier har ønsket at deltage i denne debataften før kommunalvalget 21. november.