Hodja fra Pjort, Coco og lidt Fifty Grades

07. februar 2018 kl. 05.55

Da Hodja får tilbudt et flyvende tæppe mod at hente tæppehandlerens barnebarn, er han allerede fløjet sin vej uden fars tilladelse.

Drengen Hodja drømmer nemlig om andet og mere end at overtage sin fars skrædderforretning - til seniors store ærgrelse.

Snart lander Hodja vel fremme i den store by.

Her møder han pigen Smaragd, som viser Hodja, hvordan man klarer sig i en stor by.

Eventyret om Hodja Fra Pjort kan for alvor tage fart i animationsfilmen, som jo baserer sig på Ole Lund Kirkegaards fortælling fra 1975 af samme navn, og som du kan se i Filmteatret i Hobro.

Det tredje kapitel i Fifty Shades sagaen har fået tilføjelsen - Fri.

Her vender Jamie Dornan og Dakota Johnson tilbage som Christian Grey og Anastasia Steele i en film, der bygger videre på de to første Fifty Shades-historier.

Manuskriptet er skrevet af Niall Leonard baseret på James’ roman.

Coco er navnet på en film - men ikke på den den 12-årige dreng, der sætter en kæde af begivenheder i gang.

Knægten hedder nemlig Miguel

Det hele tager afsæt i 100 år gammelt mysterium, som fører til en ekstraordinær familie genforening.

På trods af sin families generationslange forbud mod musik drømmer Miguel om at blive en berømt musiker som hans idol Ernesto de la Cruz.

I et desperat forsøg på at bevise sit talent, finder Miguel sig selv i De Dødes Land.

Undervejs møder han den charmerende charlatan Hector, og sammen tager de på et fantastisk eventyr for at løse den sande historie om Miguel’s familiehistorie.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste