Billede beskrivelse

Hobro IK gav penge Broen Mariagerfjord

24. november 2017 kl. 13.02

Hobro IK benyttede hjemmekampen mod AaB forrige søndag til at yde kontant støtte til Broen Mariagerfjord.

Det samlede støttebeløb på godt 26.000 kroner baserer sig dels på en daler fra hver af de godt 4100 tilskuere - dels fra det superligaens særlige pulje (csr) til udvalgte sociale indsatser rundt om i landet.

Og en sådan social indsats yder Broen Mariagerfjord.

Dens formål er at støtte, hjælpe og vejlede udsatte børn, så de bliver ledt bort fra vejen til stoffer og misbrug og ind i sportens sunde og aktive tilværelse.

Foreningen søger gennem oplysning over for børn og unge at synliggøre risikoen for, faren ved og konsekvenserne af at misbruge stoffer og alkohol.

I et samarbejde mellem skoler, socialforvaltning og politi (ssp) og sportsklubber finder man frem til de børn, der skønnes at være mest udsatte for at få dem gjort aktive i en sportsklub.

Superligaholdene råder over et samlet puljebeløb på en kvart million kroner, som fordeles ligeligt blandt de 14 klubber til udvalgte sociale indsatser.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste