Billede beskrivelse

Hobro holder på erfaren duo

Quincy Antipas og Jacob Tjørnelund fortsætter hos den nybagte superligaklub

03. juli 2017 kl. 09.16

FODBOLD: Superligaoprykkerne fra Hobro IK forlængede fredag kontrakten med to af velkendte ansigter. Det er angriberen Quincy Antipas og backen Jacob Tjørnelund.

33-årige Quincy Antipas har længe haft skadesproblemer, og han har blot spillet 16 turneringskampe i de seneste to sæsoner.

- Quincy ser endelig ud til at være kommet sig helt over sine skader, og nu håber vi, at vi kan få ham tilbage på det niveau, som vi så i hans første sæson i klubben, siger sportschef Jens Hammer Sørensen i en pressemeddelelse.

Mens Antipas blot har lavet en étårig aftale, så har 25-årige Jacob Tjørnelund forlænget med to sæsoner. Parterne var ellers på et tidspunkt langt fra hinanden.

- Vi kender Jacobs topniveau, som er rigtig højt. Han kan virkelig gøre en forskel for os, når han er fit. Så vi er glade for, at vi alligevel kunne få enderne til at mødes og blive enige om en ny aftale, siger Jens Hammer Sørensen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste