Hjertestarterdag i Røde Kors butikken
Her er det en af butikkens ansatte der giver hjertemassage og med efterfølgende brug af hjertestarter, mens Jette Have Kristensen instruerer
LØGSTØR: Onsdag eftermiddag var der hjertestarterdag mange steder i Danmark, og i Løgstør var det Røde Kors butikken i hovedgaden, som havde inviteret alle indenfor, hvor førstehjælpsinstruktør Jette Have Kristensen gav de fremmødte instruktion i hjertemassage og brugen af hjertestarter.
Rigtigt mange tog imod tilbuddet og lagde vejen forbi butikken, hvor der var mulighed for selv at prøve udstyret.