Billede beskrivelse

Hils på en Tour-vinder

Den spanske Tour de France vinder Carlos Sastre kommer til Rebild for at prøvekøre ruter til motionsløb

04. maj 2017 kl. 08.32

REBILD: Senere på året lægger Nordjylland asfalt til to af de største motionscykelløb i Danmark med løbene Cykelstafetten Spar Nord og Carlos Sastre Classic, der køres 2. og 3. september.

Men allerede i weekenden kan nordjyske cykelentusiaster få en lejlighed til at hilse på Tour de France-vinderen fra 2008, Carlos Sastre, der gæster landsdelen for at prøvekøre ruterne sammen med en række motionister.

Det sker ved et arrangement ved Comwell Rebild Bakker, hvor Carlos Sastre sammen med 75 motionister vil gennemkøre den 16 kilometer lange rute - med både følgebiler og støtte fra motorcykler. Ruten gennemkøres i stille og roligt tempo, så alle deltagerne kan få tid til at stille spørgsmål til den tidligere CSC-rytter, og så vil løbet blive givet frit op ad Hulvejen ved Comwell.

Frokost på hotellet

Efterfølgende er der frokost på hotellet, hvor deltagerne igen kan snakke med rytteren, der sikrede sig sejren i Tour de France 2008 med et stort soloudbrud på etapen til Aple d’Huez, hvor han kom i mål mere end to minutter foran de nærmeste konkurrenter, og siden forsvarede han førertrøjen på den sidste enkeltstart og vandt løbet med et forspring på 58 sekunder til australske Cadel Evans.

Carlos Sastre startede karrieren hos det spanske ONCE-mandskab, men allerede i 2002 skiftede han til det danske mandskab, hvor han kørte i syv sæsoner. I 2011 stoppede han karrieren efter et år hos det spanske Geox-mandskab.

Der kan læse mere om lørdagens arrangement på cykelstafetten.com.
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste