Billede beskrivelse

Her er sidste års dyreste bolighandler i Rebild

27. januar 2024 kl. 16.15

Svimlende 25 millioner kroner.

Så meget måtte en køber have op af lommen, da luksusvillaen Asgaard blev solgt på Hæsumvej tilbage i oktober måned.

Der er mildt sagt tale om en liebhaverbolig, der blandt andet har egen tennisbane, træningslokale, indendørs swimmingpool, sauna og vinkælder.

Palæet - som man fristes til at kalde det - er på 1.592 kvadratmeter, mens grundarealet er på hele 87 hektar.

På grunden ligger der også et maskinhus på 376 kvadratmeter, 20 hektar skov og park, en sø, et springvand og en 400 kvadratmeter stor privat solcellepark.

Derudover er Asgaard ifølge en artikel i Nordjyske en af verdens 25 bedst sikrede privatboliger. Vinduerne i alle soveværelserne er skudsikkert glas, der er fingeraftryksscannere ved alle indgange og et stort soveværelse med en ti centimeter tyk pansret dør.

Asgaard blev sat til salg til 43.000.000 tilbage i juni, men endte altså med at blive solgt til 25.000.000 - et afslag på hele 18.000.000. Det kan hænge sammen med, at villaen blev solgt ud af et konkursbo.

Dobbelt op på 12.000.000

Den delte andenplads på listen vækker også opsigt. Her er der nemlig tale om to knap så luksuriøse villaer, der alligevel blev solgt til 12 millioner kroner hver.

Forklaringen ligger nok mere i beliggenheden, end de henholdsvis 238 og 155 kvadratmeter store huse på Industriparken i Haverslev.

Grundene ligger nemlig lige ved afkørsel 33 Haverslev, der er et yndet stop for billister på E45. Køberen er da også Norlys' ladestanderfirma, Norlys Charging, der i august bekræftede overfor Nordjyske, at de ville lave en elladeplads på lokationen.

Se listen

Herunder kan du se listen over de ti dyreste bolighandler i Rebild Kommune i 2023. Listen er lavet via Boligas oversigt over solgte ejendomme.

1. Hæsumvej 95, Hæsum

Salgspris: 25.000.000

Boligareal: 1.592 kvadratmeter

Grundareal: 87 hektar

Salgsdato: 27. oktober

Byggeår: 2011

Billede beskrivelse

2. Industriparken 7 og Industriparken 9, Haverslev

Salgspris: 12.000.000

Boligareal: 238 kvadratmeter og 155 kvadratmeter

Grundareal: 13.103 kvadratmeter og 2225 kvadratmeter

Salgsdato: 3. marts

Byggeår: 1974 og 1989

Billede beskrivelse

3. Rådyret 12, Støvring

Salgspris: 6.365.000

Boligareal: 209 kvadratmeter

Grundareal: Ikke oplyst

Salgsdato 9. juni

Byggeår: 2021

Billede beskrivelse

4. Rådyret 283, Støvring

Salgspris: 5.850.000

Boligareal: 215 kvadratmeter

Grundareal: Ikke oplyst

Salgsdato: 24. juni

Byggeår: 2021

Billede beskrivelse

5. Højdedraget 34, Støvring

Salgspris: 5.670.000

Bolighandel: 5.670.000

Boligareal: 221 kvadratmeter

Grundareal: Ikke oplyst

Salgsdato: 10. maj

Byggeår: 2006

Billede beskrivelse

6. Engesvangvej 2, Terndrup

Salgspris: 5.300.000

Boligareal: 507 kvadratmeter

Grundareal: 14.552 kvadratmeter

Salgsdato: 12. december

Byggeår: 1962

Billede beskrivelse

7. Skørping Skovbrynet 18, Skørping

Salgspris: 5.000.000

Boligareal: 209 kvadratmeter

Grundareal: 1851 kvadratmeter

Salgsdato: 2. april

Byggeår: 1953

Billede beskrivelse

8. Odderen 31, Støvring

Salgspris: 4.925.000

Boligareal: 186 kvadratmeter

Grundareal: 948 kvadratmeter

Salgsdato 15. april

Byggeår: 2019

Billede beskrivelse

9. Kronhjorten 180

Salgspris: 4.750.000

Boligareal: 239 kvadratmeter

Grundareal: 1048 kvadratmeter

Salgsdato: 31. august

Byggeår: 2018

Billede beskrivelse

10. Petersmindevej 33

Salgspris: 4.735.000

Boligareal: 267 kvadratmeter

Grundareal: 1046 kvadratmeter

Salgsdato: 15. juni

Byggeår: 2001

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste