Billede beskrivelse

Helle Hollen driver nu to virksomheder

23. august 2017 kl. 11.53

Da Formland Messen i den forgangne weekend foregik i Herning, var det nystartede Hobro-firma HH Lux Design fra Hobro at finde i hal K.

HH står for Helle Hollen, som med afsæt i kontoret på Cemtec designer lamper og andre håndlavede produkter til boligen.

Eksempelvis håndlavede bordlamper i granitsten

Helle Hollen udfolder desuden sine kreative evner som indehaver af Graphia Reklame - ligeledes fra Cemtec.

Og så nærer hun altså stor passion for sten og især granitsten. Det gav tilskyndelsen til HH Lux design, der kom til verden først på året.

Produktionen foregår fra privatadressen i Aaparken i Rørbæk.

- Jeg har mange idéer, men denne her har jeg ikke kunnet slippe, og jeg ser mange muligheder med virksomheden.

Heldigvis er min mand, Visti Hollen, lige så interesseret. Også han ser mange muligheder i virksomheden, siger Helle Hollen.

Hun ejer HH Lux Design, men driver sammen gemalen.

Især butikker inden for bolig, interiør, brugskunst og møbler - samt kontorer og hoteller - har interesse.

Ejeren ser et vækstpotentiale i begge virksomheder.

- Vi designer og producerer selv vores produkter, og vi har en helt klar intention om at levere vores produkter i både indland og udland.

- Og så gør det jo heller ikke noget, at vi indirekte støtter lokale virksomheder, når vi skal bruge forskellige leverandører, tilføjer Helle Hollen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste