Hel landsby fejrer købmanden: - Godt vi fik Michael
Søndag er det fire år siden, der kom ny købmand til byen
Søndag 9. oktober fejrer Vester Hornum, at det nu er fire år siden, Michael Frederiksen startede som købmand i Min Købmand Vester Hornum
I dagens anledning kommer Aalestrup Classic og MC med en masse ældre køretøjer.
Kl. 10 kører alle køretøjerne gennem Vester Hornum mod Hornumbro Mølle, for derefter at komme retur og parkere på Krogstrupvej, der i dagens anledning er spærret for gennemkørsel.
På Krogstrupvej er der rig mulighed for at se og tale om alle køretøjerne, eller med andre ord - at sparke dæk.
Her vil FDF Vester Hornum samtidig stå klar med salg af lækre burgere, pølser, sodavand, øl, kaffe/te og kage.