Har vores flygtninge politik slået fejl?

23. februar 2018 kl. 06.00

Har flygtningepolitikken slået fejl? Spændingen udløses mandag 26. februar klokken på et offentligt møde i Kultur Center, hvor Dansk Folkeparti i Mariagerfjordkredsen mønstrer udlændingeordfører Martin Henriksen og tidligere byrådsmedlem Hans Henrik Sørensen.

Sidstnævnte, som ikke klarede skærene ved kommunalvalget i november, har erfaring med grænsekontrol, som også står på programmet.

Som politiassistent fortæller Hans Henrik Sørensen om opgaven med at stå ved grænsen.

Bliver nogen afvist, hvad koster det i ressourcer, og hvordan fungerer samarbejdet med hjemmeværnet?

Udlændingeordfører Martin Henriksen fortæller om den nuværende situation på flygtningeområdet.

Emner som den fremtidige asylpolitik, udfordringerne med konventionerne, EU´s kvote flygtninge, udfordringerne med integrationen, udvisning af kriminelle udlændinge og meget mere belyses.

Begge besvarer spørgsmål fra salen - og diskuterer.

Temaer som fremtidig asylpolitik - udfordringer med integration - at fastholde eller forlade konventionerne - fordeling af flygtninge - EU´s kvoteflygtninge - hvordan stopper vi velfærdsturismen, indgår selvsagt også i debatten.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste