Hadsunds karatetalent viste god kampform
Kasper Sjørup repræsenterede for nyligt Hadsund karate skole ved dette års Nordic Open i modereret knockdown.
- Stævnet blev afholdt i Randers. At det er et stævne i knock- Down kategorien indebærer, at kæmperne må udføre tekniker på kroppen med fuld kraft. Udover kæmpere fra Danmark, var der til dette års Nordic Open også kæmpere fra Rusland samt Tyskland repræsenteret, fortæller Allan Bødker Johansen fra Hadsund Karateskole.
Kasper kæmpede 4 gode kampe mod hårde rutinerede kæmpere hvoraf flere af dem har været medaljetagere til både EM og VM. Jesper Christensen fra Hadsund Karate Skole, der til Nordic Open var coach for Kasper, understreger at Kasper kæmpede stærkt og godt op til disse modstandere og kan være rigtig stolt af sin indsats til stævnet.