Billede beskrivelse

Guld i mund for alle - både kunder og butikker

03. juli 2018 kl. 12.58

Aktivitetsudvalget under Hadsund Handel er endnu ikke helt kommet sig over deres succes med "Guld i Mund", der blev afviklet fredag og lørdag i sidste uge.

Lone Jespersen og Ole Spanggaard fra aktivitetsudvalget fortæller, at det blev et par helt fantastiske dage, hvor rigtig mange kunder besøgte byen og butikkerne, og det er de selvfølgelig rigtig glade for.

Det var da helt overvældende med de mange kunder, der strømmede til Hadsund Handels butikker lørdag morgen kl. 7.00, og vi havde ikke i vor vildeste fantasi, regnet med SÅ mange, at der ligefrem var kø udenfor flere butikker. Det er mange år siden vi har prøvet det sidst.

Så det er helt sikkert en aktivitet vi kommer til at gentage på et eller andet tidspunkt, lover Lone og Ole, der er utrolig beæret over den store opbakning til vores nye, sjove tiltag i Hadsund.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste