Seneste nyt
Billede beskrivelse

Grønt lys til tidligere DF’er for exit af byråd

Sker efter eget ønske efter partiskifte til Nye Borgerlige

28. januar 2021 kl. 16.07

REBILD: Kim Edberg Andersen er efter onsdagens byrådsmøde på Skype ikke længere medlem af byrådet for Rebild Kommune.

Ikke fordi han er blevet ekskluderet af den ene eller anden grund, men i stedet efter eget ønske efter at han har skiftet Dansk Folkepari ud med Nye Borgerlige.

Hans kollegaer skulle derfor afgøre, om der var et rimeligt grundlag for hans udtræden.

Egen tvivl om lovligheden

Han indledte selv debatten med at påpege, at han mente det måske var usikkert om det var lovligt at han udtræder af byrådet, hvilket en kontakt til juraprofessor Sten Bønsing har bekræftet.

- Men det overhørte byrådet, da ingen ankede beslutningen. Selvfølgelig er jeg glad for at jeg nu er trådt ud, men samtidig har det skidt med at valgloven ikke er blevet fulgt af byrådet, understreger Kim Edberg Andersen dagen derpå.

Baggrunden for hans tvivl om lovligheden er valglovens § 103, der siger at et medlem efter anmodning kan fritages for sit medlemsskab af et byråd, hvis begrundelsen er at det sker grundet helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende, hvilket for hans vedkommende ikke er aktuelt.

Pudsigt nok er det hans egen samlever Gitte Bundgaard, de nu overtager hans plads i byrådet.

- Hun har nemlig ingen planer om at følge med mig over til Nye Borgerlige, bemærker Kim Edberg Andersen nøgternt.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste