Billede beskrivelse

Græstæppe i flammer under forårsrengøring

Nordjyllands Beredskab måtte rykke ud til uheldig husejer

02. april 2022 kl. 16.05

ELLIDSHØJ: Det gik galt, da en husejer i Ellidshøj lige nord for Støvring lørdag udnyttede det solrige aprilvejr til at gå en tur i haven for at rydde op efter vinteren.

Da han ville brænde noget haveaffaldet af, løb det fra ham, og derfor blev der ringet 112 kl. 15.12.

Nordjyllands Beredskab havde hurtigt brandfolk fra Støvring fremme ved huset på Ellidshøjvej, og de fik hurtigt slukket ilden, der havde spredt sig til ca. 80 kvadratmeter af græsplænen.

Det oplyser indsatsleder Thomas Bach Sørensen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste