Golf- og krolfmatch med forhindringer
Medhjælpere blev fejret - men uden den sædvanlige aftenfest
Den sædvanlige fest om aftenen var af naturlige årsager droppet, da Løgstør Golfklub afviklede sin årlige medhjælpermatch.
Alligevel var der mødt 56 spillere op, som denne dag spillede banen igennem på kryds og tværs i en Cross Country-match, der omfattede både den store bane og pay and play-banen.
Der blev ligeledes spilles Cross Country for 10 krolfspillere på krolfbanen, som denne dag var udsat for en del forhindringer, som der normalt ikke findes på banen.
Med på begge baner havde spillerne madpakker, ligesom der var sat forsyningsdepoter op flere steder.
På krolfbanen blev der spillet en hvid og en blå sløjfe med i alt 24 huller. Vinder blev Knud Erik Skytte Pedersen med 77 slag foran Ole Egeberg Pedersen med 81 slag og Erna Skytte Madsen med 85 slag.
På den store bane blev der både spillet en holdmatch og en individuel match.
Der var præmier til de fem bedste hold: 1. John Nøhr, Finn Andersen, Claus Axelsen og Christian Olsen, 148 point, 2. Jørgen Lautsen, Jens Rønbjerg, Edvin Lasen og Anne Dorthe Murholm, 147 point, 3. Søren Ahlburg, Peter Mortensen, Per Olsen og Bjarne Nielsen, 133 point, 4. Marianne Bang, Lissy Lind, Jan K Larsen og Inger Lise Nielsen, 130 point og 5. Kristian Peter Johansen, Gunnar Kjærsgaard, Erik Heilemann og Bente Jespersen, ligeledes 130 point.
Individuelt sejrede Mogens Holm Jespersen med 41 point, foran Dan Bang og Knud Pedersen begge med 39 point, og Mogens Christiansen og Mads Nørbæk Pedersen, begge med 38 point.
På hul tre gik nærmest pinden-præmierne til Anne Mette Madsen og Jens Erik Holm Nielsen, mens de på hul 17 tilfaldt Gitte Mortensen og Kristian Gregersen.