Dan Olsen er blandt dem, der med interesse har læst på de nye skilte. Tilflytteren fra Øster Hurup er blevet ny fast bruger af byens grønne perle. Privatfoto
Livet her

Glemt hit: Her samlede ungt kronprinse-par over 8000 mennesker

Efter 100 år midt i by fortæller idyl sin historie på nye skilte

29. juni 2022 kl. 12:24

FARSØ: Alle kender da byens centrale park. Eller gør de?

I disse uger finder en del borgere i Farsø og omegn ud af, at det gjorde de nok ikke helt alligevel. Lokalhistorisk Arkiv har sat fire skilte op ved søanlægget, der fortæller anlæggets historie i store træk. Og selv om man har gået tur i den blågrønne perle mange gange, vil mange blive overrasket ved at læse dem.

Fik folkegave

Vidste du for eksempel, at kronprinseparret engang samlede 8-9000 borgere her? Det er en 85 år siden, Kronprinsen hed også dengang Frederik, men kronprinsessen Ingrid i stedet for Mary, og det var i søanlægget de fik overrakt egnens folkegave, jagthytten i Trend, som kongefamilien har haft stor glæde af lige siden.

Den rekord bliver næppe nogensinde slået.

- Der er så mange historier, vi kunne fortælle. Men vi har begrænset os, så der også er plads til fotos, og sat en QR-kode på, som man kan scanne, hvis man vil vide mere, fortæller Bendt Thorup, formand for Farsøs Lokalhistoriske Arkiv.

Søanlægget er Farsøs blågrønne hjerte, som hver dag får mange besøg på de 800 meter sti, der fører rundt om vandet. Skiltene kom op på 100 års dagen 9. juni, og også sankthans aften fik de mange nysgerrige blikke fra de over 100 deltagere i midsommerfesten.

Nyeste