Glashærværk tre steder rundt i Hobro
Butik, lejlighed og fordør er blevet ramt i weekenden
HOBRO: Tre forskellige steder i Hobro og nærmeste omegn har hen over weekenden været udsat for hærværk. på Hostrupvej er fire ruder til en lejlighed smadret ved stenkast lørdag nat klokken 01, og søndag klokken 19.36 er der i Adelgade kastet en brosten gennem butiksruden til en tatoveringsforretning. Det sidste sted med hærværk er sket på Døstrupvej i Hørby, hvor en rude i en fordør er ødelagt med et løbehjul på stedet. Det er også sket søndag aften mellem klokken 21.20 og 21.45.