Glæde hos HbC
På en ekstraordinær generalforsamling 4. juni, hvor eneste punkt på dagsordenen var valg af ny kasserer, lykkedes det for Hadsund by Concept at finde en ny.
- Og det er med stor glæde vi kan oplyse, at Jan Melby Klausen, har modtaget valg som ny kasserer for foreningen, siger en glad formand Frank O. Vihrs, og bestyrelsen vil i nærmeste fremtid træde sammen, og konstituere sig med den nye kasserer.
Dermed er vejen banet for, at HbC atter kan bruge energien på, at fremme vækst og positiv udvikling i Hadsund.
- Vi glæder os til at lancere nye gode tiltag, og arbejde videre på de ting der allerede er sat i gang, siger Frank O. Vihrs videre, og der bliver nu udsendt kontingent opkrævning til vores medlemmer, og vi håber naturligvis på, at mange flere har lyst til at være med i en forening, der kun har et formål; samle og koordinere alle de gode tiltag og arrangementer Hadsund har på paletten, og slutter: Sammen kan vi mest!