Billede beskrivelse

Generalforsamling i muslingegruppen

Foreningens overskud lød på 37.000 kroner

16. november 2018 kl. 08.55

LØGSTØR: 12 interesserede var torsdag aften op, da muslingegruppen havde indkaldt til generalforsamling.

Formanden Holger Pedersen aflagde beretning for året, der var gået, og kom ind på de nye aktiviteter, der med succes havde været en del af arrangementet.

Han havde da også forslag til nye aktiviteter til det kommende års muslingehøst og muslingefestivalen.

Kasserer Leif Myrup aflagde regnskabet som viste et overskud på 37.000 kroner. Herefter var der valg til bestyrelsen, og her blev Lise Kvist nyvalgt efter Martin Gregersen, der ikke ønskede genvalg.

Bestyrelsen består herefter af Holger Pedersen, Leif Myrup, Valther Schak, Benny Nielsen og Lise Kvist. Suppleanter Ove Andersen og Bruno Jensen. Revisor Jens Hedeaard.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste