Garager i Jernbanegade i Hobro mål for tyv
Beboer i Jernbanegade vågnede ved, at hunden gøede
HOBRO: En eller flere tyve havde natten mellem onsdag og torsdag 9. og 10. november udset sig garager og udhuse i Jernbanegade i Hobro som mål.
En kvindelig beboer vågnede klokken 2.40 om natten ved, at hunden gøede. Hun så en ukendt mand i sin garage.
Han beskrives som almindelig af bygning, 20-30 år gammel, i sort dynejakke og med hætten trukket over hovedet.
Det viste sig, at en ældre rød plæneklipper var forsvundet fra garagen. Det oplyser vagthavende ved Himmerlands Politi, politiassistent Hans Henrik Sørensen.
Sammen nat og i samme tidsrum fik fire skure i et boligkompleks i Jernbanegade sparket dørene op. Der blev stjålet en klapvogn.