Gang i Hadsund

29. maj 2018 kl. 12.12

Fredag eftermiddag var der gratis underholdning på Torvet i Hadsund. Først den populære Rock Nalle Trio på den rullende scene, hvor der blev sunget med.

Opbakningen var stor og det flotte sommervejr betød, at de nye borde/bænkesæt blev indviet. Tilskuerne hyggede sig med kaffe, fadøl o.s.v. og blev siddende, for der var mere musik på programmet...

Hadsund Skole-Orkester mødte ind fra flere sider, for så at samles under Sejlet. Her gav de en flot koncert under ledelse af Thorben Hjortlund og man kunne blive fotograferet i HSO-uniform eller hvervet som ny aspirant.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste