Gå med rundt om Snæbum Sø og giv din støtte til julemærkehjem

11. april 2018 kl. 06.00

Kom med ud at gå - og støt Julemærkehjemmet i Hobro, lyder opfordringen fra Mariagerfjord Soroptimisterne.

Tirsdag 17. april klokken 18.39 arrangerer soroptimisterne endnu en af foreningens naturskønne traveture.

Denne gang altså rundt om Snæbum Sø. Den strækker sig over seks kilometer.

Alle deltagere lægger 20 kroner til fordel for Julemærkehjemmet.

- Vi går først langs Snæbum sø til naturområdet Randershulen. Herfra videre til Danmarks største jættestue med dobbelt kamre fra 3.200 før Kristi fødsel.

Det er muligt at gå ind i selve grav-kamrene, så husk derfor en lille lommelygte.

Her vil landmand Poul Vagn Nielsen fortælle den spændende historie om jættestuerne.

De trange gange fører ind i gravhøjens mørke indre, men når du tænder dit lys, er synet overvældende:

Rum bygget af tonstunge sten, stående skulder ved skulder er tætnet med nøje tilhuggede stenfliser.

Her er intet overladt til tilfældighederne.

Konstruktionen af jættestuerne var et særligt håndværk, som var udført af specialister

Her mestrede man byggerier med op til 20 tons tunge sten århundreder før, Egyptens pyramider blev bygget.

Hør den spændende historie om Randershulen og jættestuerne i Snæbum - en seværdighed i verdensklasse.

Soroptimist International er et verdensomspændende netværk.

Gennem diverse projekter arbejder soroptimister for at fremme menneskerettigheder og kvinders og pigers status.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste