Fra mekaniker til våbensmed
Michael Høgh er 17. juli ansat som bøssemager på fuld tid hos MB Jagt på Erhvervsvej i Hobro
Michael er oprindelig uddannet lastvognsmekaniker ved Forsvaret, men har siden arbejdet som maskinprogrammør hos B&O i 13 år - hvorefter han valgte at gå i lære som bøssemager hos Våbensmeden i Hedehusene.
Michael blev udlært bøssemager i 2015 og fik, som den første nogensinde, karakteren 12 i alle eksamens fag, hvilket han blev indstillet til en guldmedalje for. Michael har haft jagttegn siden 1979 og interesserer sig særligt for riffel- og fasanjagt. På ønskelisten står dog en tur til Afrika, for at skyde nogle af de traditionelle afrikanske dyr. Tiden har ikke været til en jagthund endnu, men Michael er ikke i tvivl om, at han skal have en labrador.
Michael er at finde i det nye værksted i butikkens åbningstid fra mandag til fredag. Værkstedet er en del af tilbygningen, som blev indviet i april 2017.