Forstander holdt foredrag i Ranum
15 interesserede mødte op i Ranum Sognehus for at høre forstander Olav Storm fra Ranum Efterskoles foredrag
LØGSTØR: I kristendommen findes en gylden regel: Man skal behandle andre, som man selv gerne vil behandles j.fr. Mathæus evangeliet 7.12.
Forstander Olav Storm fortalte om, hvordan netop denne regel fungerer på Ranum Efterskole. Om rummelighed og plads til alle, og hvordan det så fungerer i hverdagen på efterskolen.
Efter foredraget var der mulighed for at stille spørgsmål, inden aftenen sluttede med kaffebord.