Formandsskift i Vilsted Medborgerforening
Morten Skytte Kappel siger tak for denne gang efter seks år på posten
VILSTED: Forleden holdt Vilsted Medborgerforening den årlige generalforsamling i ”Byens Hus” i Vilsted.
Formanden for foreningen Morten Skytte Kappel, som havde valgt at træde tilbage efter seks år på posten, kastede et tilbageblik på den periode i sin beretning og nævnte, at selv om foreningslivet har det svært i vore dage har Vilsted Medborgerforening tilpasset sig til forholdene og på den måde kunnet fungere.
Han takkede alle, som var med til at hjælpe ved arrangementer, om det store projekt med Visionsrådet i Søbyerne og om projektet med at genopføre ”Stenhaven” midt i byen.
Han omtalte de nye madpakkehus ved søen. Derudover var der nytårsmarch, fælles arrangement med koncert med menighedsråd og skolen ”Tavse poet”, sankthansbål, cykeldag, aften med risengrøn og andespil.
Derefter rettede Morten en tak til alle, som har bidraget og tak for seks gode år. Der var nyvalg til bestyrelsen og valgt blev Hans Hansen og Jens Fragtrup og suppleant Gitte Greth.
Bestyrelsen konstitueres senere. Efter generalforsamling fortalte Jens Chr. Møller om arbejdet i Visionsrådet for Søbyerne under kaffebordet.