Forårsfest med messingsuppe
HAVERSLEV: Pensionister og andet godtfolk fra "den gamle" Nørager Kommune var forleden samlet til forårsfest i Haverslevhallen, hvor der blev serveret dejligt mad fra Kølles Køkken.
Musikken til både spisning, sang og dans var som alle tidligere år lagt i hænderne på Leif Tolborg.
Ind imellem serverede orkestret Pust "messingsuppe" i godt og vel en times tid. Repertoiret bestod af underholdningsmusik inden for forskellige genrer, og orkesteret fik stort bifald for indsatsen.