Rejsegilde for den omdiskuterede overdækning af Kimbrertorvet, som nogle elsker, andre hader. Aars 24. November 2022
Livet her

For ti millioner kroner tag: Nu lægges der låg på årelang torvesnak

Selv om prisen er steget voldsomt, er kendt torv et vigtigt skridt nærmere en omdiskuteret overdækning

24. november 2022 kl. 16:18

AARS: Ikke mere snak. Nu står det der.

Efter års debat, millioner af kroner og forberedelser, er Himmerlands måske mest kendte torv ved at få hat på. 

Seks tykke spær af rødligt Douglas-gran stikker ti meter op i luften og fortæller, at det efter seks års snak og forarbejde for alvor er blevet alvor med overdækningen af Kimbrertorvet. 

Her står Per Kirkebys 17 meter lange murstensværk også, hvilket har fået kunstelskere til at advare stærkt mod overbygningen. Det er de dog ikke kommet igennem med. 

Til gengæld tager overdækningen hensyn til værket i placering på torvet og sin røde farve.

Søgte en idè

- Vi har været i gang siden 2016. Der fik jeg et brev fra handelstandens Jørgen Sørensen, om ikke jeg kunne finde på noget med torvet. Og det kunne jeg godt, fortæller Jørgen Kristensen, formand for byens borgerforening. 

Den pensionerede tømrermester skitserede løs, og selv om der har været arkitekter og alle mulige andre ind over siden, er ideen den samme: En overdækning, der giver byen et stort møderum, beskyttet mod vejrets luner.

 Overdækningen bygges i rent træ og bygges efter gammel tømrertradition med tapsamlinger, som man har gjort i tusinder af år. Tanken er, at overdækningen skal blive en attraktion i sig selv. 

Den ventes at stå færdig i marts næste år.

Annonceret indhold

Nyeste