Folkedans i Kulturhuset
Søndag 18. februar spilles der op til dans i Arden Kulturhus. Det foregår fra klokken 14 til 16, hvor Rebild spillemandsgruppe kommer i stærkeste opstilling i form af 12-14 spillemænd og en danseinstruktør.
Der er således lagt op til en hyggelig, aktiv og musikalsk eftermiddag i Arden Kulturhus, hvor der også bydes på kaffe og kage. Det er Ældresagen i Arden, der står for arrangementet. Billetter koster 50 kr., og kan købes ved indgangen eller på HimmerlandsBilletten.