Billede beskrivelse

Fodterapeut gør comeback

Efter 15 års pause genåbner Arden Fodterapi på Skovvej 65 i Arden. Det er Lisbeth Svendborg, der står bag comebacket - og hun glæder sig

18. august 2017 kl. 06.10

Lisbeth er uddannet fodterapeut, og havde fra 1995 til 2002 egen fodklinik i Arden. Hun valgte imidlertid at lukke klinikken, da hun havde lyst til at prøve noget helt andet. Hun tog en læreruddannelse, og har siden arbejdet som folkeskolelærer på Søndre Skole og Bymarkskolen i Hobro. Et job hun nu har valgt at kvitte til fordel for igen at blive fodterapeut.

- Dengang valgte jeg at stoppe, fordi jeg savnede kollegaer, og havde lyst til at prøve noget helt andet. Det har jeg nu prøvet, og nu glæder jeg mig rigtigt meget til igen at starte som fodterapeut.

- Det har været spændende at være lærer, men når du én gang har prøvet at være selvstændig, så vil du altid have det i dig. Det bliver rart igen at kunne tage nogle initiativer og træffe hurtige beslutninger, uden at skulle spørge andre først. Nu er jeg igen bare mig selv.

- Samtidig glæder jeg mig utroligt meget til kundekontakten, og den tætte relation til kunderne, fortæller Lisbeth, der har første åbningsdag på klinikken i dag tirsdag.

- At være fodterapeut handler om velvære og sundhed til fødderne. Uanset om jeg skal klippe negle, fjerne hård hud og ligtorne, eller måske noget helt andet, så starter vi altid en behandling med et dejligt, varmt fodbad, og slutter behandlingen med en lækker fodmassage. Jeg tilbyder behandlinger både her på klinikken og hjemme hos kunden.

Arden Fodterapi har hjemme på Skovvej 65 i Arden, og har åbent mandag til fredag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste