Billede beskrivelse

Fodklinik i Midtpunkt flytter op ad bakken

22. november 2017 kl. 12.14

indehaver af Klinik for fodterapi Lisa Dröscher flytter pr 27. november fra Hadsund Midtpunkt og små 200 meter længere op at bakken til Jens-Erik Bechs Vej 1, hvor også Hadsund Folkeblad har til huse.

Det gør hun, fordi hendes lejemål er sagt op fra ejerens sige, så hun har været ude for at finde nye lokaler, og valget faldt på den røde kontorbygning, hvor hun har lejet nogle dejlige, lyse lokaler, og god plads.

- Og med flytningen og de nye lokaler er der en rigtig god lejlighed til at invitere patienter, kunder, kolleger, familie og venner til reception lørdag eftermiddag 25. november kl. 14:00, inden jeg åbner officielle mandag 27. november, fortæller Lisa Dröscher.

Det er faktisk 20 siden, at Lisa blev færdiguddannet som fodterapeut fra Fodterapeutskolen i Randers i 1997, og efterfølgende arbejdede som sådan i Hobro gennem 8½ år, inden hun rykkede til Hadsund 18. april 2006, for at starte sin egen klinik i Hadsund Midtpunkt.

Og det er ikke uden vemod at hun flytter, for Lisa har gennem alle årene i Midtpunkt fået et nært og varmt venskab med pigerne i frisørsalonen ved siden af, og det kommer hun til at savne utroligt meget.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste