Løgstør IF`nye cheftræner Morten Freundlich (tv) bydes velkommen af sportchef i klubben Keld Kronborg.
Livet her

Fodboldklub opruster til den nye sæson: Kendte ansigter vender tilbage

14. november 2022 kl. 17:03

Efter tre sæsoner med Jimmy Støttrup Jensen kiggede klubben sig om, for at finde en erstatning. 

I Løgstør IF har man set, at man i Aars har haft gode resultater, og det fik Løgstør IF til henvende sig til deres cheftræner, Morten Freundlich. 

Efter flere møder og samtaler er det endt med, at Morten Freundlich er ny cheftræner i Løgstør IF. Morten Freundlich har selv spillet på divisions ungdomshold i AaB og har senere spillet mange kampe for Aars IK's første hold. 

Morten Freundlich har derudover i mange år været træner for ungdomshold i Aars, AaB's ungdomsafdeling, Hornum IF og senest Aars IK. Så det er en særdeles rutineret træner, som kommer til at stå i spidsen for serie 1-holdet. 

Der skulle også findes en erstatning for serie 2-holdets træner, Peter Deleuran Olesen. Det blev Henrik Odgaard Petersen og Jesper Frimer, og de to er ikke hvilken som helst duo, som kommer til at stå i spidsen for serie 4.

Løgstør IF tror på fremtiden med de nye tiltag. Fra venstre: Thomas Lajbjørn Rene steffensen Keld kronborg Henrik Mini Rasmussen Morten Freundlich Henrik krumme Pedersen Jesper Frimer Paul Alan Donhou.

Henrik har spillet adskillige kampe for Løgstør IF’s førstehold, været træner i klubben samt bidraget med en masser frivillige timer i diverse opgaver. Jesper har været målmandstræner for ungdom og senior, har stået for et seniorhold og også trænet U19-holdet i Løgstør IF. 

Henrik Mini Rasmussen er også vendt tilbage til Løgstør IF i en rolle som sparringspartner for Morten Freundlich, Henrik Petersen og Jesper Frimer. Henrik Rasmussen, der har spillet over 500 kampe for AaB’s superligahold, kan bidrage med stor viden, teknisk og taktisk, som både trænere og spillere kan få stor glæde af. 

Rene Steffensen forsætter som serie 3-holdets træner, der i denne omgang må en række ned efter nedrykning fra serie 4. Paul Alan Donhue har i nogle år stået i spidsen for U19, som p.t. spiller liga 2, hvilket er på et højt niveau, som derfor tiltrækker spillere fra naboklubber i Vesthimmerland.

Kampfordeler/holdleder Thomas Laibjørn og Keld Kronborg har allerede holdt møde med de nye trænere med en kort orientering om sæsonen 2023.

Annonceret indhold

Nyeste